PictureLive-DVD

Med PictureLive-DVD’en kan du holde en ”lysbilledeaften” foran fjernsynet.
Læg DVD’en i DVD-afspilleren, der er tilsluttet dit fjernsyn eller din computer og afspil den ligesom en video-DVD. Slide-showet kan sammenlignes med en videofilm og styres på samme måde (afspille, pause, spole ...).

Indsæt først de ønskede billeder i produkteditoren.

Objekt-værktøjslinie til PictureLive-DVD

PictureLive-DVD’en har sin egen objekt-værktøjslinie, som adskiller sig fra de andre produkteditorer.

Du finder her følgende indstillingsmuligheder:

DVD-titel

Her bestemmer du titlen på din DVD, og titlen vises så som filmtitel i traileren til DVD’en.

Musik/effekter

Slide-showet starter med en trailer (ofte en 3D-animation) med titel og titelbillede, og der er musikunderlægning. De øvrige billeder overblændes med overgangseffekter.
Introduktion, overgangseffekter og baggrundsmusik danner tilsammen et tema, som du vælger her.
Når du klikker på det lille spørgsmålstegn bag valgfeltet, åbner din webbrowser en internetside, hvor du kan se temaerne i film (som eksempel).
Til webbrowseren "Firefox" skal der installeres et plugin, og du kan så automatisk downloade siden.

Visningstid for de enkelte billeder

Her indstiller du, hvor længe hvert enkelt billede skal vises.
Du kan indstille en visningstid fra 1 sekund til 60 sekunder.
Normalt vil en visningstid på min. 5 sekunder være tilstrækkelig til at betragte billedet på fjernsynsskærmen.
Antallet af billeder gange visningstiden svarer omtrent til spilletiden af din PictureLive-DVD.

"Sortering"

Du kan sortere billederne kronologisk efter fotograferingsdato eller alfabetisk efter filnavn. Ved billeder, der skal vises i den rækkefølge, du har fotograferet dem i, skal du vælge kronologisk sortering. Hvis du har omdøbt billederne efter temaer, så du får dem i en bestemt rækkefølge, er det bedre at sortere alfabetisk.

Du kan ændre rækkefølgen af billederne manuelt i editoren ved at flytte dem.

Drej billeder

De to symboler drejer det markerede billede (eller flere markerede billeder) med og mod uret, så det vender rigtigt, når det bliver vist på skærmen.

Vælg coverbillede

Det markerede billede anvendes i traileren som titelbillede, hvis du har valgt noget under musik/effekter.
Det printes ikke på indstikket i DVD-omslaget eller på selve DVD’en.

Slet billeder

Her kan du slette et eller flere markerede billeder fra din DVD.

Produkteditor til PictureLive-DVD

I produkteditoren vises et preview af alle billeder, der er indsat i produkteditoren.

Det billede, som du har valgt som titelbillede til din DVD, markeres med en ramme.

Når du holder musemarkøren hen over et previewbillede, vises et tooltip med de vigtigste informationer om billedet – størrelse, filnavn og fotograferingstidspunkt.

Du kan flytte rundt på billederne for at ændre den rækkefølge, de vises i på DVD’en.

Når du dobbeltklikker på et previewbillede, åbnes det, og du kan bearbejde det i Fotoview (se afsnittet "Bearbejdning af billeder").